Vi søger kontor- og lagerassistent til vores afdeling i Thisted Lufthavn
Er du på udkig efter nye udfordringer, kan vi tilbyde et job i en dynamisk virksomhed med gode udviklingsmuligheder og komplekse arbejdsopgaver inden for kontor og lager, hvor samarbejde og initiativ er nøgleordet i en uformel og hektisk hverdag.
SUN-AIR Technic i Thisted Lufthavn er et flyværksted, som laver eftersyn og reparationer på fly. Vi er 12 ansatte i Thisted, men er en del af en større koncern med ca. 100 ansatte.
Du får en grundig oplæring i varemodtagelse og kontrol, håndtering og ekspedition af defekte reservedele, ekspedition af reservedele til egne fly, ekspedition af kundeordrer, forsendelser og fragt, lageroptælling samt generel lagerstyring. Der vil også være generelt forefaldende kontorarbejde.
Vi forventer:
- En ansvarsbevidst og omhyggelig person, som kan holde flere bolde i luften på en gang
- Du skal kunne arbejde selvstændigt og strukturere dine arbejdsopgaver på en effektiv måde
- Gerne erfaring fra lignende stilling
- Du skal beherske dansk og engelsk i skrift og tale og have indgående IT-kendskab
Vi tilbyder:
- En spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger i et mindre team
- En alsidig og travl hverdag med mange udfordringer
- Løn iht overenskomst
- Vi tilbyder desuden pension, sundhedsforsikring og arbejdsuniform. Dertil kommer et godt arbejdsklima.
Tiltrædelse: Snarest muligt. Der vil løbende blive holdt samtaler, så skynd dig at sende os din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 27. marts 2022.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Base Line Manager Kasper Andersen på 6161 6757 i hverdagene mellem kl. 8.00 og 16.00.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at kunne byde dig velkommen om bord hos SUN-AIR Technic.
