Lærlinge til flyværksted i Thisted Lufthavn

SUN-AIR Technic søger lærlinge til Thisted Lufthavn


Drømmer du stort og har lyst til at få luft under vingerne, så søger SUN-AIR Technic i Thisted lærlinge. Er du på udkig efter en uddannelse i et internationalt miljø inden for aerodynamik og mekanik, så søg stillingen som flytekniker lærling.

Jobbet kræver, at man har teknisk snilde, er detaljeorienteret, har sans for sikkerhedsfaktorer og er bevidst om det ansvar, der følger med, når arbejder med fly. Flyteknikeruddannelsen kan sammensættes på flere forskellige måder og du kan læse herom via dette link:

https://www.tec.dk/erhvervsuddannelser/vaelg-erhvervsuddannelse/flyteknikeruddannelsen

Udover de praktiske færdigheder, man opnår ved at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere hos SUN-AIR, tilbyder vi dig en god og solid uddannelse som flytekniker. Desuden er samarbejde og initiativ nøgleord i en uformel og travl hverdag. Vi tilbyder derudover løn iht overenskomst, pension, sundhedsforsikring og arbejdsuniform

Arbejdspladsen ligger desuden tæt på skov og strand, så er du til surf, blæst og skøn natur, er National Park Thy, Vesterhavet og Cold Hawaii lige rundt om hjørnet.

SUN-AIR har eksisteret i mange år - nærmere betegnet siden 1978 – og er et flyselskab, der foretager ruteflyvninger fra Billund til større byer i det nordlige Europa. Grundet SUN-AIRs mangeårige franchisesamarbejde med British Airways, sker alle ruteflyvninger i British Airways-regi. Udover ruteflyvning beskæftiger SUN-AIR sig også med ad hoc charterflyvning, flyvedligehold, reservedelssalg samt flysalg og leasing.

SUN-AIRs hovedkontor ligger i Billund, men har en værkstedsafdeling placeret i Thisted Lufthavn lige mellem Thisted og Hanstholm. Afdelingen i Thisted består af 14 kollegaer. Arbejdsstyrken spænder bredt fra både ung til gammel, uddannet og ikke uddannet, humoristisk sans og knap så meget humoristisk sans, men kendetegnende for teamet er et godt kollegaskab og en god omgangstone på værkstedet.

Vi ønsker, at du starter som arbejdsdreng/-pige (mand/kvinde) i en kortere periode, før du starter på grundforløbet for at se, om vores kemi passer sammen.

Vi forventer og lægger vægt på, at du er udadvendt, grundig, praktisk, teknisk anlagt og omhyggelig. Du skal kunne tale og læse engelsk.

Ansøgning:
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning via vores hjemmeside www.sunair.dk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Base Line Manager Kasper Andersen
på 6161 6757 i hverdagene mellem kl. 8.00 og 16.00.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Afdeling: Thisted Værksted
Arbejdssted: Lufthavnsvej 10, 7730 Hanstholm
Type: Værksted
Ansøgningsfrist: 09/01/2024

Apply for position

SUN-AIR Technic er en del af SUN-AIR of Scandinavia A/S, som har hovedkontor i Billund. SUN-AIR Technic med flyværksteder og reservedelssalg har afdelinger i Billund og Thisted. SUN-AIR Technic udfører flyservice, vedligehold og komponent overhaul samt One-stop konceptet. Fra Billund styres SUN-AIRs forretningsområder, som i dag dækker over flere områder: værksteder, reservedelssalg, ruteflyvning og charterflyvning samt internationalt flysalg og leasing. Med sin base i Jylland flyver SUN-AIR sine ruteflyvninger som franchisepartner med British Airways fra Billund til en række destinationer i Nordeuropa. Rutenettet er primært tilpasset forretningssegmentets ønske om direkte forbindelser og mulighed for at komme ud og hjem samme dag. Charterflyvning under brandet JoinJet med base i Billund arrangerer individuelle flyvninger for eks. VIPs, virksomheder, bands og sportsklubber. Under brandet SmuuthCare, som ligeledes har base i Billund, arrangeres ambulanceflyvninger.

Hjemmeside: http://www.sun-air.dk/